Det endte – om ikke i superklasse – så dog lykkeligt
Danmark sikrede mandag en plads i Nations Leagues kvartfinaler samt en plads i øverste seedningslag frem mod VM-kvalifikationen.
HerrelandsholdetDet endte – om ikke i superklasse – så dog lykkeligt.
Altså resultatmæssigt.
Præcis den remis som ingen i DBU-tøj på forhånd ville sige var planen, men den holdt.
Og dermed er landsholdet med blandt de allerstørste, foråret byder på et par store kampe, og en god VM-lodtrækning er i hus. Det er jo sådan det skal være.
Nullerten kom hjem trods en 1. halvleg, hvor det blæste mere imod end tiltænkt. Blandt mange nye i klassen havde Brian Riemer i optakten sagt, at hans 11 valgte fra start var fordi “vi skal være meget på bolden”. Det var danskerne ikke. Måske fordi det også denne gang blev de forkerte i tilvalget.
Den midterste del, især dem der skulle omfavne og servicere bolden, hvis vi skulle være “meget på bolden”, fik aldrig fat i første del, og så blev det serbisk som styrende og med masser af indlæg.
De normalt hurtige kanter kom ikke i direkte fart, og det skal ikke være en personlig kritik af Yussuf Poulsen, men hans skade åbnede for en rokering, der gav mere ro, balance og kontrol i 2. halvleg.
At Danmark er videre er vel fortjent nok. Selvom der er grund til at stoppe op og konstatere, at godt nok er bredden bedre end eksempelvis Serbiens, men vi savner de største profiler – i dette tilfælde Højbjerg, Joakim Andersen, Andreas Christensen… for at nævne en trekløver.
Forsvarsforliget blev eksekveret i højden, Jannik Vestergaard og Viktor Nelson. Men vi så mange mangler langs gulvet forleden mod Spanien – Riemer er nødt til at vælge og disponere, derfor er AC og Joakim Andersen savnede i den brede sammenhæng.
Midtbanen skal også disponeres anderledes – fra gang til gang. Det virkede ikke fra start med så mange defensivt orienterede mod Spanien, det virkede heller ikke fra start mod serberne. Plads i tænkeboksen.
Frontløbene blev ikke udnyttet med deres naturlige fart, og så mangler landsholdet altså den 9’er, der scorer.
Men lad os klappe i de små hænder over placeringen blandt de bedste. Selvom det er til huskeren, at det kun er blevet til to sejre i de seneste ti landskampe. Begge plusresultater er under vikar Knudsen.
At bemærke er også, at Danmark ikke har vundet årets sidste landskamp siden 2017 – det giver altid lidt mumlen i brede kredse vinteren igennem. Men her har det givet lidt til frugtkurven. Selvom udførelsen som underholdning har været la-la.
Er vi glade eller bare tilfredse?
