West Ham-spiller misser landskamp – har mistet sit pas
Michail Antonio går glip af nattens vigtige returopgør mod USA.
I nat spiller USA og Jamaica returkamp i kvartfinalerne ved CONCACAF, men det bliver uden Michail Antonio.
Michail Antonio, som skulle tilslutte sig landssamlingen efter seneste kamp mod USA på grund af en karantæne, er ikke rejst med.
Antonio og en anden holdkammerat – Kaheim Dixon – har ifølge landstræneren mistet deres pas.
– De har mistet deres pas. Og det er for sent at lave nogle nye og oprette nye visum til spillerne, så de mangler til kampen, fortæller Steve McClaren på et pressemøde.
Landstræneren kommer derfor til at stå uden West Ham-angriberen, og samtidig er der en anden Premier League-spiller, som misser kampen mod USA.
Ethan Pinnock fra Brentford er ikke rejst med resten af truppen, fordi han er skadet.
Dermed står Jamaica uden to nøgleprofiler i nattens returopgør mod amerikanerne.