Riemer uenig med Nielsen: Ikke det svageste landshold
Brian Riemer er ikke enig med David Nielsens påstand om aftenens startopstilling.
Herrelandsholdets startopstilling mod Serbien indeholder hele seks ændringer efter fredagens kamp mod Spanien.
Det har fået fodboldekspert på TV2 Sport David Nielsen til at kalde holdet “på papiret er det svageste danske landshold siden vikarlandsholdet”.
Få minutter efter fik landstræner Brian Riemer ordet på TV2, og her blev han spurgt ind til David Nielsens påstand.
– Jamen det er jo en holdning. Det må vi se. Der har været nogle ændringer, som vi har været tvunget til at lave tre af dem. Udover det er der nogle skader i forvejen, og det betyder, når man begynder at tælle op, så ser det måske lidt voldsomt ud. Men vi har en anden modstander i dag, end vi havde i Parken i fredags.
Men ikke det svageste?
– Det synes jeg bestemt ikke, det er, understreger Riemer.
Overrasket over start-11’er: Pilen peger i én retningNoget, som David Nielsen, fremhæver i sin analyse, er den manglende erfarenhed i startopstillingen.
– Det handler ikke om, at spillerne ikke er dygtige nok, men vi mangler erfaring og nogle krumtapper. Vi mangler nogle, der har prøvet det før. Så det er tid til at steppe op for dem, som får chancen.
Vikarlandsholdet, som David Nielsen refererer til, spillede en landskamp i 2018, da spillerne dengang havde en konflikt med DBU.
Her tabte ‘vikarlandsholdet’ med 3-0.