Riemer: Ikke negativt med hektisk affære
Mange forventer en hektisk affære mod Serbien, hvilket landstræner Brian Riemer kun ser som noget positivt.
Kravet er helt klart.
Mandag aften, når herrelandsholdet møder Serbien på udebane, skal det minimum have et point for at sikre sig andenpladsen i A-lagets Gruppe 4.
Men det er ikke det eneste, der presser Danmark.
For der venter også en svær udebane med masser af passionerede serbiske fans.
Det er dog langtfra noget, der skræmmer Danmarks nye landstræner Brian Riemer.
– Det er et varmblodet folk, som har følelserne uden på tøjet, og jeg har kunnet læse mig til, at de også har fundet ud af, at kampen betyder noget. Så selvfølgelig vil der blive kog under kedlerne, udtaler Brian Riemer til Viaplay.
Sammen med sine spillere vil han i stedet forsøge at vende presset til noget positivt.
– Fodbold handler om at få lov til at spille om noget, og nogle gange har vi skreget på, at vi vil spille med om de sjove placeringer. Vi vil være med der, hvor der sker noget, det er vi nu. Derfor må vi aldrig nogensinde vende det, at vi skal spille i en lidt hektisk affære, til noget negativt. Vi glæder os, vi ser sindssygt meget frem til oplevelsen og kampen i morgen, og vi er superklar på at gå ud og få det resultat, vi har brug for, understreger landstræneren.
Serbien med opråb inden Danmark-mødeSelvom der venter en hektisk affære på Stadion Dubočica, har Danmark dog en lille fordel. Der er nemlig kun plads til 8.136 tilskuere, når dommer Felix Zwayer fløjter kampen op.
Det gør han klokken 20:45, og kampen kan ses på TV 2.
Denne artikel er skrevet af erhverspraktikant Trud Bøndergaard fra Ellevangsskolen.