3F Superligaen

Randers præsenterer overskud – Salg til Brøndby fremhæves

Randers FC har netop afholdt generalforsamling, hvor regnskabsåret blev gennemgået.

Randers-spiller jubler
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Randers FC har ikke kun succes indenfor kridtstregerne i øjeblikket.

Klubben har netop afholdt den årlige generalforsamling, hvor de har præsenteret et overskud.

Dét er på trods af, at klubben havde forventet et underskud. Dertil fremhæves særligt et bestemt salg, som har vendt de negative tal til grønne, positive tal.

– Den manglende deltagelse i Mesterskabsspillet smitter naturligvis af på bundlinjen. Men når det er sagt, er det i min verden meget tilfredsstillende, at vi kan komme ud med et overskud efter skat på næsten 3,5 mio. kr. på trods af, at vi for første gang i fire sæsoner ikke kom med i slutspillet om mesterskabet.

– Dertil skal selvfølgelig også tillægges et godt salg af bl.a. Filip Bundgaard til Brøndby. Det flotte resultat skal også ses i lyset af et stigende antal sponsorer, lige som fans og sæsonkortkortholdere fortsætter deres loyalitet overfor klubben, siger bestyrelsesformanden i Randers FC, Svend Lynge Jørgensen.

Salget af Filip Bundgaard til Brøndby IF er angiveligt vurderet til at være på mellem 22 og 25 millioner kroner.

Derudover fremhæver Randers’ bestyrelsesformand, at de er nødt til at følge trop i oprustningen af sportslige budgetter blandt de bedste hold i superligaen.

– Det er Randers FC ganske enkelt også nødt til at gøre, hvis vi skal gøre os forhåbninger om at genindtræde i Top-6 i Superligaen. Og hvis vi fortsat skal være aktive på transfermarkedet.

– Ved at hente nye, lovende spillere ind og samtidig fortsætte med at udvikle vores store talenter i ungdomsafdelingen, kan vi også fortsætte den spændende tendens med at gøre spillere attraktive i andre klubbers øjne.

Randers FC Holding A/S har præsenteret et overskud efter skat de seneste fire regnskabsår til en akkumuleret værdi på 36,7 mio. kr.

Til generalforsamlingen kom en anden nyhed frem. Dét kan du læse mere om her:

Randers tæt på salg: Hensigtserklæring underskrevet

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P