På generalforsamling kom det frem: Jens Stage forlænger
Til Werder Bremens generalforsamling blev en glædelig nyhed bekræftet.
Jens Stage har haft et glimrende fodboldefterår både på landsholdet og på klubplan.
Glæden står nok ikke til at tage et dyk, da Werder Bremen mandag aften har offentliggjort, at danskeren forlænger med klubben.
Den 28-årige midtbanespillers forlængelse kom frem på generalforsamlingen, og herefter blev der sat flotte gloser på den tidligere AGF’er på klubbens hjemmeside.
– Jens’ forlængelse er endnu et vigtigt signal til holdet og hele klubben. Det understøtter faktummet, at der er noget under udvikling her, og noget som spillerne kan identificere sig med og vil være en del af, fortæller sportsdirektør Peter Niemeyer.
Niemeyer er ikke alene om at hylde danskeren.
Cheftræneren for Werder Bremen har også sat ord på forlængelsen, hvor særligt danskerens lederegenskaber fremhæves.
– Jens har udviklet som en sand leder over de seneste 2,5 år. Han er blevet et vigtigt bindeled for holdet, både på og udenfor banen, siger Ole Werner.
Jens Stage har spillet i alt 73 kampe for den tyske bundesligaklub. Han kom fra F.C. København i 2022.