Overrasket over start-11’er: Pilen peger i én retning
Det er et meget offensivt dansk mandskab, der går på banen på udebane mod Serbien.
Seks ændringer er det blevet til.
Mere end et halvt hold har landstræner Brian Riemer skiftet forud for mandagens kamp mod Serbien.
Tre af dem var han tvunget til, men tre yderligere er fulgt med, og det overrasker Campos fodboldkommentator Flemming Toft.
– Hold da op – den nye landstræner har sat sit aftryk fra start. Brian Riemer havde et formationsskift mod Spanien i fredags, og nu har han ændret radikalt på start 11’eren mod Serbien. Seks ændringer, de tre var nødvendige. Men et klart offensivt kald mod Serbien – på udebane.
– Midtbanen totalt splittet ad – Pierre-Emile Højbjerg er væk (karantæne), Christian Nørgaard er ofret, og kun Morten Hjulmand tilbage. Det betyder Eriksen i mere central rolle, og så er der lagt op til “fremad Danmark”. Yussuf Poulsen, Dolberg, Isaksen og til dels Damsgaard. Pilen peger i én retning på forhånd.
Helt nyt hold: Riemer med markante ændringerMens Pierre-Emile Højbjerg og Joachim Andersen er gledet ud af truppen i forhold til fredagens kamp mod Spanien på grund af karantæne, så er Alexander Bah udgået med en skade.
For både Rasmus Højlund, Christian Nørgaard og Albert Grønbæk gælder det, at de alle er gledet ud af taktiske årsager.
De seks nye spillere i startopstillingen er Gustav Isaksen, Kasper Dolberg, Mikkel Damsgaard, Victor Nelsson, Mads Roerslev og Yussuf Poulsen.