Lyngby undrer sig over straf: Har været rigeligt med tid
I Lyngby har de ikke meget forståelse for den lange behandlingstid.
Leon Klassen sad ude med karantæne mod AaB, men det samme bliver tilfældet mod FCK.
Den tyskfødte russiske venstreback fik indirekte rødt kort mod AGF først i november, men først mandag er det kommet frem, at karantæne lyder på to og ikke kun én spilledag.
– Vi synes, at det er en ærgerlig melding at få her relativt kort tid før, at vi skal ud og spille en vigtig kamp. Der er gået hele 15 dage siden, at Leon blev vist ud i Aarhus, og man skulle mene, at der har været rigeligt med tid til at genoverveje Leons straf.
– Vi stiller ikke som sådan spørgsmålstegn ved kendelsen – den må vi respektere, men vi finder det problematisk, at vi i princippet kan have brugt en hel uge af forberedelsestiden op til kampen mod F.C. København på noget, der nu bliver forhindret på grund af lang behandlingstid. Det håber vi for vores egen og andre klubbers skyld bliver bedre i fremtiden, siger fodboldchef Nicas Kjeldsen.
Lyngby-back straffes yderligere efter AGF-mødeMed den ekstra karantænedag må 24-årige Leon Klassen også sidder over i Lyngbys udekamp mod F.C. København på søndag.