Holdkammerat om Bentancur-straf: Der er taget hånd om det

Internt i London-klubben var der lagt låg på sagen, som nu igen får en tur i mediemøllen.

Tottenhams Rodrigo Bentacur og Ben Davies jubler sammen.
Foto: Paul Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Syv spilledages karantæne og en bøde på små 900.000 kroner.

Sådan lyder straffen til Tottenham-spilleren Rodrigo Bentancur, ovenpå hans racistiske joke om holdkammeraten Son Heung-min.

Nu fortæller holdkammeraten Ben Davies, at der allerede var lagt låg på sagen internt i Tottenham.

– Jeg læste nyheden i morges, ligesom alle andre. I Tottenham føles det som noget, der allerede er blevet taget hånd om i klubben, men nu er der også taget hånd om det udenfor klubben.

– Som hold har vi i Tottenham sat en streg under det og er kommer videre, men i sidste ende er det vigtigt, at vi indser, at den her slags ting skal man se på med alvor, som det også har været tilfældet, men hvad mig selv og klubben angår, så er der sat en streg under det, og vi har lagt det bag os, lyder det ifølge Sky Sports fra walisiske Ben Davies.

Bekræftet: Så hård bliver straffen for dum joke

Med de syv spilledages karantæne misser uruguayanske Bentancur klubbens kampe mod Manchester City, Fulham, Bournemouth, Chelsea, Southampton, Liverpool og Nottigham Forest.

Dermed kan han atter være tilbage i Postecoglous Premier League-trup til kampen mod Wolves den 29. december.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P