LaLiga

Canadisk komet indrømmer: Drømmer om at spille for Barca

Den canadiske landsholdsangriber lægger ikke skjul på, at han altid har drømt om at spille for særligt én klub.

Sportings Morten Hjulmand og LOSC Lilles Jonathan David i duel
Foto: Filipe Amorim/AFP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

FC Barcelona har ham i kikkerten, men kikkerten peger også den anden vej.

LOSC Lilles canadiske landsholdsansangriber er en af de mest eftertragtede angriber i europæisk topfodbold.

Det er der mere end én grund til.

Først og fremmest har den 24-årige canadier igen i denne sæson vist sig som en særdeles målfarlig herre med i alt 13 mål i 19 kampe – herunder to mod Atletico Madrid og én mod Real Madrid, hvor han i begge tilfælde blev matchvinder.

Derudover har han kontraktudløb til sommer, og dermed kan han reelt skrive under på en kontrakt med en ny klub om bare halvanden måned.

Det har der på rygteplan været meldinger om, at FC Barcelona har planer om at udnytte, og de rygter gør Jonathan David ikke selv noget for at nedtone.

– Barcelona var hele tiden den klub, jeg støttede som barn. Når man vokser op med en klub, man støtter, så er det ens drøm at spille for dem, siger Jonathan David til The Athletic.

Jonathan David har spillet for franske LOSC Lille siden august 2020, hvor han skiftede til den nordfranske klub fra belgiske Gent.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P