Afrika

Adingra og Minteh stadig i spil til fornemme priser

Brightons to afrikanere med erfaring fra den danske Superliga er begge stadig i spil til priser i Afrika.

Yankuba Minteh og Simon Adingra er nomineret til flotte priser i Afrika.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix & Tony O Brien/Reuters/Ritzau Scanpix

Simon Adingra og Yankuba Minteh har mange ting til fælles.

Begge spiller i engelske Brighton, begge har en fortid i den danske Superliga og begge er fortsat nomineret til flotte priser i Afrika.

Mens det for eks-FCN’eren Adingras vedkommende er prisen som Årets Spiller i Afrika, så er det for eks-OB’eren Minteh prisen som Årets Unge Spiller i Afrika.

Listerne over nominerede er mandag blevet barberet fra 10 spillere og ned til fem, men halveringer er altså endnu ikke gået ud over Adingra eller Minteh.

Amine Gouiri (Algeriet / Rennes), Edmond Tapsoba (Burkina Faso / Bayer Leverkusen), Chancel Mbemba (DR Congo / Olympique Marseille), Soufiane Rahimi (Morokko / Al Ain) og William Troost Ekong (Nigeria / Al Kholood) er alle blevet sorteret fra nomineringen til Årets Spiller.

Nominerede til prisen som Årets Spiller i Afrika 2024:

Simon Adingra (Brighton – Gambia)
Serhou Guirassy (Dortmund – Guinea)
Achraf Hakimi (PSG – Marokko)
Ademola Lookman (Atalanta – Nigeria)
Ronwen Williams (Sundowns – Sydafrika)

Nominerede til prisen som Årets Unge Spiller i Afrika 2024:

Karim Konaté (Red Bull Salzburg)
Oumar Diakité (Rennes)
Yankuba Minteh (Brighton)
Eliesse Ben Seghir (AS Monaco)
Lamine Camara (AS Monaco)

I 2023 vandt Victor Osimhen prisen som Årets Spiller foran Achraf Hakimi og Mohamed Salah. Hverken Osimhen eller Salah har været nomineret i år.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P