Spansk boldleg i Parken – vi er langt efter
Hånden på hjertet. Det var spansk boldleg og fodboldklasse i Parken. Lystavlen fortalte ikke hele sandheden, men 1-2 lyder da hæderligt.
Herrelandsholdet
Jeg skruer bissen på, selvom helheden fik en portion fernis med det danske pres, afslutningen på stolpen og Isaksens besynderlige mål.
For det var et dansk hold, der generelt set, lå mindst en klasse under det, de spanske Europamestre præsterede.
Det var tydeligt i paratheden fra start, boldomgangen generelt, tempo og temposkift og tekniske færdigheder. Og med herredømme i kløgt og kølig afvikling.
Selvfølgelig skal der ærgres på tribunen og i omklædningsrummet, for det afsluttende pres kan huskes. Men siger jeg Dani Olmo, husker mit fodboldglade smil denne aften.
En hurtigttænkende boldvirtuos, der i parentes bemærket kun spiller i FC Barcelona (og på det spanske landshold), fordi Andreas Christensen er skadet i samme klub og spilletilladelsen her er overført til Olmo.
Danskerne hang efter fra starten, og her blev det tydeliggjort, hvad vi også så hen ad vejen – klasseforskellen i hurtig tanke og handling.
En tung dansk defensiv med fejlplaceringer fra Viktor Kristiansen og fejldisponeringer fra Jannik Vestergård. Udstillet og tankevækkende.
Midtbanens trio var tæt på en 6er trekløver med Morten Hjulmand bedst og med et godt hovedstød, Pierre-Emile Højbjerg hårdt arbejdende og lidt anonymt fra Christian Nørgaard (hæmmet af en tidlig advarsel).
Christian Eriksens landskamp nummer 139 var op og ned, men han var den der mest matchede spanierne i det boldmæssige.
Rasmus Højlund er langt fra den Rasmus Højlund vi så i begyndelsen af hans landsholdskarriere. Nul mål af en 9’er i de 11 landskampe – jeg havde hellere set Dolberg fra start.
Opmuntringen var et indhop, Gustav Isaksen med fart og den direkte vej. Et skud på stolpen fra en svær vinkel, et besynderligt mål og i det hele taget fremadrettet opportunisme. Han skal med fra start i Serbien.
Her bliver det danske hold voldsomt decimeret – Højbjerg og Joakim Andersen er ude. Brian Riemer er tvunget til at trykke på nødknappen og hente ind, rokere om og tænke nyt.
Det giver ingen mening at bedømme den nye landstræner efter det her. Men trods de “pæne” cifre er der et stykke til den subtop, vi gerne vil være en del af.
Der var kollektiv fight båret frem i Parken, men der var også kollektive mangler.
Et dansk landshold og en dansk landstræner er under pres mandag aften.
