Pierre-Emile om karantæne: Det er den første billet, der nager
Når Danmark tager til Serbien bliver det uden den faste anfører, der sidder ude med karantæne.
Det koster bønder at spille skak.
Pierre-Emile Højbjerg modtog uheldigvis for Brian Riemer og Danmark en advarsel mod Spanien.
Desværre betyder det, at han må sidde ude, når Danmarks Nations League skæbne afgøres på mandag, og særligt en ting plager den danske landsholdsanfører.
Hovedpersonen selv er nemlig ikke tilfreds med det gule kort, han modtog mod Schweiz som sammen med kortet, han modtog mod Spanien, giver karantæne.
– Jeg er selvfølgelig ærgerlig over det. Jeg kan jo ikke rigtigt argumentere imod, at der er gult kort i dag.
– Den der sidder og nager nu, det er den gule billet, jeg får her i den første kamp mod Schweiz, hvor jeg føler, at jeg bliver angrebet og grebet om halsen. Jeg prøver egentlig ikke at gøre noget,
– Jeg får åbenbart gult kort for det uden at gøre noget. Hvis man kigger tilbage, så gør jeg ikke noget, så hvorfor jeg får gult der, det er jeg mere uforstående overfor, siger han til Campo og de øvrige medier.
Danmark må undvære Pierre-Emile Højbjerg, når de jagter kvartfinalerne mod Serbien i den sidste kamp i Nations Leagues gruppespil. Der er inden kampen to point, der adskiller de to hold til Danmarks fordel, og dermed kan Danmark nøjes med et uafgjort resultat.