Herrelandsholdet

Nelsson positiv over første møde med Brian Riemer

Victor Nelsson er positiv over bekendtskabet med den nye landstræner.

Danmarks landstræner Brian Riemer, assistenttræner Morten Wieghorst og Victor Nelsson inden UEFA Nations League-kampen mellem Danmark og Spanien i Parken i København, fredag den 15. november 2024..
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Brian Riemer stod i spidsen for Herrelandsholdet for første gang fredag aften.

Og til kampen mod Spanien havde den nyudnævnte landstræner valgt at bænke Victor Nelsson.

Alligevel er den danske midterforsvarer meget venlig stemt over den nye landstræner

– Jeg er meget positiv. Jeg er en af dem, der ikke har arbejdet direkte med Brian førhen. Han virker som en super-super god fyr, udtaler Nelsson til Viaplay, og fortsætter:

– Han er en dygtig træner, det siger sig selv, når han er træner for det danske A-landshold. Så ja, både mig og resten af holdet er meget positive over at have ham som træner og ser fremad, lyder det fra Galatasaray-stopperen.

Victor Nelsson kan komme i aktion for Danmark mandag aften, når Serbien venter på udebane.

Joachim Andersen er nemlig udgået af landsholdstruppen grundet karantæne.

Tre nye spillere er kaldt ind. Læs mere her.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P