3F Superligaen

Uroligheder får konsekvenser for stort anlagt Brøndby-fest

Oprindeligt havde klubben planlagt en stor fest for at markere et vigtigt jubilæum, men den fest er nu blevet udskudt til foråret.

Brøndby har set sig nødsaget til at rykke en stort anlagt fanfest på grund af den seneste tids tilskueruroligheder.
Foto: Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den 3. december markeres en vigtig milepæl for Brøndby IF, som fylder 60 år.

Det ville klubben oprindeligt have fejret med sine fans på Brøndby Stadion i forbindelse med superligakampen mod AaB 29. november, men den fest er nu blevet udskudt til foråret.

Grunden? Det er de seneste tilskueruroligheder, der fandt sted på Brøndby Stadion i forbindelse med Derbyet, oplyser klubben fredag på sin hjemmeside:

– Anledningen har været planlagt som en stor fejring af både klubbens historie og det stærke fællesskab, der er blevet opbygget gennem seks årtier. Vi ønskede at samles på et fyldt Brøndby Stadion 29. november mod AaB for at fejre 60 år med dedikation, sammenhold og kærlighed til klubben.

– Desværre betød balladen i forbindelse med Derby-kampen, at Disciplinærinstansen pålagde os en tilskuerstraf, der betyder, at mellem 8.000 og 10.000 fans ikke kan deltage i de kommende kampe herunder opgøret mod AaB, hvor jubilæet skulle markeres. 

– Det vil ikke føles rigtigt at gennemføre en stor jubilæumsfest på et halvtomt Brøndby Stadion, og derfor har vi i samarbejde med Fanafdelingen og Brøndby Support besluttet at udskyde fejringen af vores 60-års jubilæum til den første kamp, hvor vi igen kan have et fyldt stadion, skriver Brøndby.

I stedet vil jubilæumsfejringen nu blive markeret til forårets første hjemmekamp, som spilles mod Viborg FF på en endnu ukendt dato.

Brøndby IF skal næste gang i aktion søndag 24. november, når Sønderjyske tager imod de blågule i Haderslev.

Ole Palmå i desperat SMS til justitsministeren: Hjælp os!

Herefter er der blot tre kampe tilbage på programmet, inden spillere og trænerstab kan gå på juleferie.

Et enkelt opgør i 3F Superligaen mod AaB på hjemmebane samt to kvartfinalebrag i Oddset Pokalen mod AGF.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P