Cole Palmer skulle nulstilles: Gav mine medaljer væk til mor
Chelsea-stjernen tog utraditionelle metoder i brug, da han forlod Manchester City for at tilslutte sig Chelsea.
Cole Palmer drog på transfervinduets allersidste dag i sommeren 2023 fra Manchester City til Chelsea.
Det var dog et skifte, der ikke var nemt for den dengang 20-årige fodboldstjerne, som måtte tage lidt utraditionelle metoder i brug for at nulstille sig selv og tage hul på et nyt fodboldkapitel i London.
Det afslører Premier League-stjernen i et interview med GQ, da han bliver adspurgt, om han gav alle sine medaljer og trofæer væk fra City-tiden:
– Ja… Jeg gav dem alle til min mor.
– Jeg ville gerne genopbygge mig selv. Nulstille min samling, så jeg kan begynde at samle sammen igen (i Chelsea, red.).
Og det må alligevel være lidt af en samling, som Cole Palmers mor nu har liggende et sted i hjemmet.
For Cole Palmer er trods sin unge alder allerede titelindehaver af Champions League, to engelske mesterskaber, europamesterskabet for U21, FA Cup- og Carabao Cup samt UEFA Super Cup.
Cole Palmer afslører: Sådan var min afsked med CityDen i dag 22-årige fodboldstjerne, der har valgt at melde afbud til Englands landshold i denne omgang, skal næste gang i aktion lørdag 23. november, når Leicester og Chelsea sparker 12. runde af Premier League i gang.