Bundesligaen

St. Pauli siger farvel til X: Kan få indflydelse på det tyske valg

Kultklubben St. Pauli vinker farvel til sin kvarte million følgere på X.

To St. Pauli-spiller klammer til deres tilskuere.
Foto: Frank Molter/AFP/Ritzau Scanpix

Donald Trump og Elon Musk rimer virkelig dårligt på St. Pauli.

Den konklusion er de også nået frem til i Hamborg-klubben, og derfor vinker Bundesliga-oprykkerne nu farvel.

Farvel til X, som hed Twitter, da verdens rigeste mand, Elon Musk, i oktober 2022, købte det sociale medie.

I kultklubben har de svært ved at forene sig med mediets – ifølge dem – nye værdier.

– Siden overtagelsen har [Elon] Musk ændret X til en hadmaskine, hvor racisme og konspirationsteorier spredes uhindret eller sågar kurateres. Fornærmelser og trusler bliver sjældent sanktioneret og sælges i stedet som ytringsfrihed, lyder det fra Hamborg-klubben.

Efter Elon Musks opbakning til Donald Trump under den amerikanske valgkamp, frygter St. Pauli nu, at også det tyske forbundsvalg kan blive influeret af X.

– Efter sin valgsejr har Donald Trump annonceret, at han vil gøre Musk til chef for et nyoprettet regeringsdepartement. Musk støttede aktivt Trump i valgkampen – blandt andet med hjælp fra X.

St. Pauli sætter modstanderne i skak: Henter verdensmester

– Det kan derfor antages, at X også vil promovere autoritær, menneskefjendsk og højreradikalt indhold i den tyske valgkamp og på den måde påvirke den offentlige diskurs, lyder det fra St. Pauli.

St. Pauli har været aktive på X siden 2013, og selvom klubben nu ikke længere vil bruge sin profil på mediet aktivt, så bliver den heller ikke slettet.

Indholdet fra de seneste 11 år vil forblive online på grund af dets historiske værdi, lyder det fra klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P