Serie A

Medie: United vil sende flop til Italien

Joshua Zirkzee kan blive genforenet med sin tidligere træner i Italien.

Joshua Zirkzee i aktion for Manchester United.
Foto: Umit Bektas/Reuters/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

En bragende succes har det næppe været.

I sommerens transfervindue satsede Manchester United stort.

Her blev der handlet dyrt ind, da man bragte fem spillere til klubben for godt en halvanden milliard danske kroner.

Cirka 300 millioner kroner blev sendt til Bologna i bytte for Joshua Zirkzee, som ikke just har levet op til forventningerne.

Af den grund mener den italienske sportsavis Tuttosport, at De Røde Djævle skulle være parate til at sende hollænderen tilbage til Italien.

Juventus, nu ledet af Thiago Motta, der tidligere trænede Zirkzee i Bologna, siges at være interesseret i den 23-årige angriber.

Angiveligt skulle en lejeaftale være på tale.

Under Mottas ledelse blev det til 12 scoringer og syv oplæg i 37 optrædener for Bologna, imens det i denne sæson kun er blevet til ét mål og to oplæg i 17 kampe for Manhcester United.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P