Premier League

Medie: Tre PL-klubber jagter landsholdsdansker

Morten Frendrup tiltrækker sig efter sigende interesse fra flere af Premier Leagues klubber.

Morten Frendrup under en kamp for Genoa.
Foto: Jonathan Moscrop/AP/Ritzau Scanpix
Vær opmærksom på, at dette er en rygtehistorie

Morten Frendrup er blandt de spillere, som efterhånden virker til at være klar til næste skridt.

I hvert fald bliver han fra tid til anden sat i forbindelse med flere andre klubber.

Det gør han nok en gang under den aktuelle landsholdspause.

Ifølge Calciomercato er der intet mindre end tre Premier League-klubber, som følger den danske midtbanedynamo tæt.

Og det er tre klubber af ganske forskellig kaliber.

Således er Premier Leagues tophold, Liverpool, den ene af de tre.

De to øvrige er Brentford og Brighton.

Ifølge mediet kommer Morten Frendrup til at koste omkring 20 millioner euro. Det svarer til 149 millioner kroner.

Samtidig skulle Genoa være ganske opsat på at sælge spillere, da man forsøger at forbedre klubbens økonomiske situation.

Den 23-årige dansker har desuden tidligere været på radaren i Napoli, som i denne sæson topper Serie A. Det samme kan siges om AC Milan.

Morten Frendrup skiftede til Genoa fra Brøndby IF i begyndelsen af 2022. Hans nuværende aftale strækker sig frem til sommeren 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P