LaLiga

Medie: Real Madrid stepper op i jagten på tysk stjerne

Real Madrids interesse for Florian Wirtz er tilsyneladende kun støt stigende.

Florian Wirtz med armene ude.
Foto: Ina Fassbender/AFP/Ritzau Scanpix

Real Madrid er på jagt efter en erstatning for Toni Kroos.

Det skriver ESPN.

Den fik man nemlig ikke hentet ind i sommer, hvorfor den spanske storklub efter sigende mener, at man mangler kreativitet på midtbanen.

Man har derfor rettet blikket Bayer Leverkusen, nærmere bestemt Florian Wirtz.

Det har man også haft før i den spanske hovedstad, men ifølge ESPN er jagten nu intensiveret.

Det bliver dog næppe til en transfer allerede til vinter, da den 21-årige tyskers prisskilt forventes at være for højt.

I stedet er planen at gøre et forsøg til sommer.

Florian Wirtz var i seneste sæson en nøglefigur for Xabi Alonsos Bayer Leverkusen-mandskab, der gik hele vejen og vandt Bundesligaen.

Hans nuværende kontrakt strækker sig frem til sommeren 2027.

Mest populære

Notifications

Notifikationer