Dansk Fodbold

Bekræftet: Ankersen indstiller karrieren

Efter 250 kampe i den bedste danske række er det slut.

Jakob Ankersen er ny mand i AC Horsens, hvor han har skrevet under på en kontrakt for de kommende to sæsoner.
Foto: AC Horsens

En lang og flot karriere er forbi.

Jakob Ankersen meddeler, at han lægger støvlerne på hylden efter to måneder uden kontrakt.

Ankersen var senest i AC Horsens, men aftalen blev ophævet tilbage i september. Tiden som klubløs har bekræftet vestjyden i at træffe beslutningen.

– Det kommer sig af, at jeg for et par måneder siden ophævede kontrakten med Horsens med den risiko, at jeg kunne stoppe karrieren, og qua der ikke er kommet noget helt vildt spændende, er tanken om selv at stoppe modnet, udtaler Jakob Ankersen til Tipsbladet.

Jakob Ankersen brød igennem lydmuren sammen med tvillingebror Peter Ankersen i Esbjerg fB i begyndelsen af 2010’erne.

Siden tog karrieren ham belgiske og svensk fodbold, inden han vendte hjem til Superligaen og AGF i 2017. Karrieren har efterfølgende taget ham forbi både Esbjerg fB, Randers FC og senest AC Horsens.

Ifølge danskfodbold.com nåede Ankersen 250 kampe i Superligaen med 49 mål til følge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P