Herrelandsholdet

Dolberg kender Riemer: Det er han bedst til

Kasper Dolberg peger på særligt en egenskab ved den nye landstræner.

Kasper Dolberg fejrer et mål for Anderlecht
Foto: Virginie Lefour/AFP/Ritzau Scanpix

Kasper Dolberg og Brian Riemer kender hinanden godt.

Den danske landsholdsangriber havde nemlig fornøjelsen af at være under den nye landstræners vinger i Anderlecht.

Af den grund blev Dolberg også spurgt ind til, hvad for en type, Riemer egentlig er.

– Han er en taktisk dygtig træner. Jeg synes, han er god til at få sine spillere til at forstå, hvad han gerne vil have. Og så giver han alt til sit job, så jeg er meget positiv.

Er han god til at skære igennem?

– Ja, det er næsten noget af det, jeg synes, han er bedst til. Man ved, hvad han vil have, og hvad han forventer. Det synes jeg, er en fed ting, fortæller Dolberg til Viaplay.

Danmark spiller sin første landskamp med Brian Riemer ved roret, når Spanien gæster Parken fredag aften.

Du kan se kampen på TV 2, når den sparkes i gang klokken 20:45.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P