
Bo Henriksens forgænger tager over efter Zorniger
Greuther Fürth har netop præsenteret sin nye cheftræner.

Foto: Uwe Kraft/AFP/Ritzau Scanpix
Trænerkabalen i Greuther Fürth har taget et nyt twist.
Den 22. oktober fik den tidligere Brøndby-træner Alexander Zorniger sparket, og tirsdag fyrede klubben hans afløser, Leonhard Haas.
Selvsamme dag har 2. Bundesliga-klubben nu præsenteret sin nye cheftræner.
Det bliver ingen ringere end Bo Henriksens forgænger i Mainz, Jan Siewert.
Klubben oplyser ikke, hvor lang en aftale man har skrevet med den tidligere Mainz-træner.
I samme ombæring meddeler Greuther Fürth, at Stephan Fürstner er klubbens nye sportsdirektør.
2. Bundesliga-klubben indtager i skrivende stund 13. pladsen i tabellen.