Vil have Zidane – spillerne er utilfredse med Deshamps
Han har sikret et fransk verdensmesterskab og et par slutrunde-finaler. Men Didier Deschamps er ikke populær.
Didier Deschamps er en upopulær herre.
I hvert fald hos den franske landsholdstrup.
Det erfarer den franske journalist Romain Molina.
Flere spillere på det franske landshold skulle være særdeles trætte af Didier Deschamps’ ledelse og er nu overbeviste om, at Zinedine Zidane bør overtage jobbet som landstræner.
Deschamps, der har været landstræner i 12 år og førte Frankrig til verdensmesterskabet i 2018 i Rusland, har mistet opbakningen fra størstedelen af spillerne hos Les Bleus. Og særligt en af profilerne.
Deschamps er nemlig i en mindre konflikt med landsholdets kaptajn, Kylian Mbappé, som ifølge Molina nægter at spille for Frankrig på grund af den anspændte relation til træneren.
Også en pause på landsholdet skulle være i tankerne hos Real Madrid-stjernen.