Ny træner til Dorgu – Lecce fyrer cheftræner
Serie A-klubben Lecce har lørdag fyret cheftræner Luca Gotti.
Efter bare 24 kampe er Luca Gotti fortid i Lecce.
Den 57-årige cheftræner er lørdag formiddag blevet fyret i danskerklubben. Det skriver Lecce selv på sin hjemmeside.
– Vi vil gerne takke Mr. Gotti for det arbejde, han er leveret i de seneste måneder med professionalisme, engagement og dedikation, og vi ønsker ham held og lykker, lyder det kort fra Lecce.
Dermed kan Lecces danske landsholdsback, Patrick Dorgu, se frem til at skulle have sin tredje cheftræner i sin tid i Italien, hvor han i sidste sæson spillede 22 kampe under Roberto D’Aversa.
Luca Gotti blev ansat som afløser for netop D’Aversa i marts, men siden sommerferien er det resultatmæssigt gået markant nedad for Lecce, der kun står noteret for to sejre i sæsonens første 12 Serie A-kampe.
Derfor forlader Gotti Lecce under nedrykningsstregen på en øjeblikkelig 18. plads.