Medie: Profil vil ikke forlænge på grund af Laporta
FC Barcelona kan ifølge lokalt medie se frem til at miste en af sine profiler. Årsag: Joan Laporta.
Frenkie de Jong kan være på vej væk fra FC Barcelona.
Den hollandske landsholdsspiller, der for nylig er vendt tilbage efter en længere skade, er ifølge et spansk medie skuffet over den måde, klubben tidligere har forsøgt at ‘slippe af med ham’.
Det er Radio Catalunya, der mener at vide, at de Jong er skuffet over præsident Joan Laporta.
Tidligere har FC Barcelona på grund af økonomiske udfordringer forsøgt at sælge de Jong til blandt andre Manchester United.
Og det er her, Frenkie de Jongs utilfredshed ligger begravet. Han kan ikke se sig selv fortsætte under Laportas ledelse.
Hollænderens kontrakt med FC Barcelona løber til 2026, og efter den ankelskade, som har holdt Frenkie de Jong ude i fire-fem måneder, er han vendt tilbage med spilletid i såvel LaLiga og El Clasico samt i Champions League.