Slot afviser rygter – Chiesa skal ikke væk
Italieneren, som kom til Liverpool i sommer, har kun fået tre kampe i den røde trøje.
Det italineske medie calciomercato skrev i forrige uge, at Federico Chiesa er på vej væk fra Liverpool.
Ifølge mediet overvejer Napoli at hente Chiesea tilbage til Serie A efter en hektisk start i England.
Men netop disse rygter falder ikke i god jord hos cheftræner, Arne Slot, som har afvist spekulationerne.
– [at skille sig af med Chiesa] er ikke noget, som jeg overhovedet har tænkt på. Det vigtigste er, at han bliver skadesfri igen, og så kan vi se, hvor han er, fortæller Slot på et pressemøde.
– Han gik glip af opstarten med os, og med Juventus trænede han ikke fuldt med, da han var en del af en gruppe på tre-fire spillere, som trænede for sig selv. At gå fra det og til et intenst niveau i Premier League er hårdt at tilpasse sig til.
Den hollandske cheftræner erkender, at det ikke har været et succesfuldt ophold for Chiesa, men tiltroen til kantspilleren er der stadig.
– Det har været svært indtil nu. Men jeg har meget tiltro til, at det bliver godt. Lad ham først blive fit igen, uddyber Slot.
Federico Chiesa har fået to indhop og en startplads i Merseyside-klubben.
Han var senest i truppen 28. september.