Medie: Så tæt var Vinicius fra at vinde Ballon d’Or
Et fransk medie har offentliggjort, hvor mange stemmer brasilianeren var fra at vinde guldbolden.
Rodri i Manchester City vandt som bekendt Ballon d’Or-prisen foran Real Madrid-spillerne, Vinicius Junior og Jude Bellingham.
Det fik Real Madrid til at protestere mod udfaldet, fordi man havde regnet med, at Vinicius ville gafle trofæet.
Men nu har det franske medie L’Equipe offentliggjort stemmedifferencen mellem finalisterne.
Rodri vandt ifølge mediet med 41 point, da Rodri havde fået 1,170 point, mens Junior fik 1,129.
Men det er ikke de eneste tal, som mediet har præsenteret.
L’Equipe skriver, at nogle af de 99 journalister havde undladt at have Rodri og Vinicius i deres top-ti.
Fem jurymedlemmer havde ikke inkluderet City-spilleren i deres top-ti. Real Madrid-spilleren var heller ikke valgt i top-ti af tre jurymedlemmer.
Derudover er der syv andre spillere, som blev nomineret til førstepladsen af de 99 journalister.
De syv spillere er:
- Jude Bellingham (5 gange)
- Dani Carvajal (4 gange)
- Toni Kroos (2 gange)
- Kylian Mbappe
- Erling Haaland
- Lautaro Martínez
- Ademola Lookman