Havertz slog sig på Bisseck: Det er en grim flænge
Mikel Arteta har givet en opdatering på Kai Havertz og Mikel Merino.
Både Kai Havertz og Mikel Merino måtte pilles ud mod Inter.
Den tyske angriber endte i et grimt sammenstød med sin landsmand Yann Bisseck, hvorefter han blødte kraftigt fra hovedet.
Mikel Merino blev pillet ud i pausen, da han følte sig utilpas, og begge spillere er tvivlsomme til kampen mod Chelsea.
Det fortæller Arsenal-manager, Mikel Arteta, på fredagens pressemøde.
– Vi må vente og se, hvordan de reagerer i morgen. Kai fik en grim flænge og kunne ikke fortsætte.
– Med Mikel – for at være fair – følte han sig ikke godt tilpas dagen før, og vi besluttede at tage ham ud i pausen, lød det fra Arteta.
Derudover blev Arsenal-bossen også spurgt ind til Martin Ødegaard, som fik et kort indhop mod Inter onsdag aften.
Arteta i tvivl om Arsenal-stjerne forud for brag– Alle i truppen er klar og tilgængelige til at starte kampen, så det bliver en beslutning om, hvorvidt det er for tidligt, eller om det er det rette tidspunkt for ham at tage det skridt igen, fortalte Arteta om anførerens potentielle involvering mod Chelsea.
Du kan se det store London-brag søndag aften klokken 17:30. Kampen vises på See og Viaplay.