Enig BIF-midtbaneduo: Skal fortsætte med samme udtryk
Daniel Wass og Josip Radosevic er enige om, hvordan kampen mod FC Nordsjælland skal gribes an.
Brøndby fik en snitter på 4-1 i Farum mod FC Nordsjælland i september.
Men der er sket en del siden. Brøndby har siden klubbernes møde slået FC Midtjylland tre gange på én måned og fået uafgjort i et målløst Derby.
I ovenstående kampe har Daniel Wass og Josip Radosevic udgjort sekser-positionerne for Vestegn-klubben. Midtbaneduoen har særligt været tilfredse med holdets udtryk.
– Vi kommer ind til opgøret med en masse selvtillid og med den udstråling, vi gerne vil have. Senest mod FC Midtjylland viste vi os rigtig godt frem, og det udtryk vil vi gerne fortsætte med, og det kommer vi også til på søndag, fortæller Wass til Brøndbys hjemmeside.
Også Radosevic ræsonnerer på dét udtryk, som Wass taler om.
– Vi har også spillet godt tidligere på sæsonen, men der fik vi ikke pointene. Dét er det vigtige. Nu fik vi fuldt udbytte sidst, og det er det, vi skal fortsætte, fastslår han overfor TV2 Sport.
Brøndby og FC Nordsjælland har á point i superligaen, hvor de sammen med Silkeborg har 22 point.
Opgøret mellem de to sjællandske mandskaber fløjtes i gang søndag klokken 20:00.