Arteta i tvivl om Arsenal-stjerne forud for brag
Mikel Arteta ved endnu ikke, om Declan Rice er i stand til at spille mod Chelsea.
Tidligere på ugen bekræftede Arsenal-manager Mikel Arteta, at Declan Rice pådrog sig en skade under søndagens kamp mod Newcastle.
Siden skrev The Telegraph, at der skulle være tale om en brækket tå.
Mediet kunne dog også berette, at den engelske midtbanespiller alligevel har i sinde at spille mod Chelsea på søndag.
Hvorvidt om det kommer til at ske, er dog endnu uvist fredag eftermiddag.
I hvert fald fortæller Mikel Arteta på dagens pressemøde, Declan Rice fortsat er et stort spørgsmålstegn:
– Declan Rice har ikke trænet endnu, og vi ved stadig ikke, om han bliver klar mod Chelsea, lyder det fra Arsenal-manageren.
Kampen mellem Chelsea og Arsenal fløjtes i gang søndag klokken 17.30 på Stamford Bridge.