Europa League

Van Nistelrooy håber på kampklar Christian Eriksen

Christian Eriksen ser ud til at være kommet sig over sin skade – om ikke andet er det i hvert fald meget tæt på.

Ruud van Nistelrooy klapper efter Manchester Uniteds kamp mod Chelsea.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Christian Eriksen har misset Manchester Uniteds to seneste kampe med en mindre skade.

Alligevel blev han tirsdag udtaget til Brian Riemers første landsholdstrup nogensinde.

Torsdag tyder det da også på, at den danske kreatør er ved at være klar igen.

I hvert fald fortæller Manchester Uniteds midlertidige manager, Ruud van Nistelrooy, at han håber på at have Christian Eriksen med til torsdagens Europa League-kamp mod PAOK.

– Det ser ud til, at vi har nogle folk med på bænken, som før var skadet.

– Vi har lige trænet. Nu skal vi undersøge, hvordan det står til.

– Forhåbentlig kan vi få Eriksen, Mount og Antony tilbage i truppen, siger han ifølge Manchester Uniteds egen hjemmeside.

Christian Eriksen pådrog sig en skade mod West Ham og har derfor endnu ikke været i kamp under Ruud van Nistelrooys ledelse.

Manchester United oplyser dog, at danskeren har trænet med ‘the main group’ på træningsanlægget hele ugen.

Kampen mellem Manchester United og PAOK fløjtes i gang torsdag aften klokken 21.00 på Old Trafford.

Efter lang pause: O’Riley kan være klar til weekendens brag

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P