Tidligere Liverpool-keeper har sympati for Mings efter brøler
Tyrone Mings blev skurk for sit eget hold onsdag aften.
Aston Villa måtte se sig slået af belgiske Club Brugge i onsdagens Champions League-opgør.
Men Andreas Skov Olsen og kompagni fik en hjælpende hånd – bogstaveligt talt – fra Aston Villa-spilleren Tyrone Mings.
Efter kampen har Brugge-målmanden Simon Mignolet kommenteret på den situation.
– Det er en af de regler, hvor man ikke ved, hvordan dommeren tolker på situationen. Det er meget hårdt dømt, men jeg er virkelig glad for at være på den anden side af situationen, fortæller Mignolet.
– Målet var en kæmpe gave, men vi fortjente at score med tanke på de mange chancer, vi havde.
Den situation, som Mignolet taler om, gav Unai Emery store panderynker på sidelinjen.
Tyrone Mings tog hånden over bolden for at igangsætte spillet uden at have opfanget, at målmanden Emi Martinez havde igangsat spillet fra et målspark.
Dét gav et straffespark til Club Brugge, og den gave udnyttede Hans Vanaken til fulde og scorede til 1-0.