Premier League

Efter lang pause: O’Riley kan være klar til weekendens brag

Matt O’Riley står på tærsklen til sit comeback efter en længere skadespause.

Matt O'Riley i kamp for Brighton and Hove Albion
Foto: John Sibley/Reuters/Ritzau Scanpix

Den 27. august blev Matt O’Rileys drøm lynhurtigt forvandlet til et mareridt.

Således var han med fra start, da han fik sin debut for Brighton mod Crawley Town i Carabao Cup.

Bare ni minutter inde i kampen måtte han hjælpes fra banen efter en grim tackling.

Siden har skaden holdt den danske landsholdsspiller ude af Premier League-klubbens trup, men nu er der langt om længe godt nyt.

Brighton-manager Fabian Hürzeler løfter således torsdag på et pressemøde sløret for, at Matt O’Riley er ved at være helt klar igen:

– Nogle er helt sikkert klar igen. Især Joao Pedro og Matt O’Riley har en stor chance (for at spille mod Manchester City, red.).

Kampen mellem Brighton og Manchester City spilles lørdag klokken 18.30.

Den lyseblå storklub kommer til opgøret med tre nederlag på stribe i bagagen.

Matt O’Riley er ikke med i Danmarks landsholdstrup til de kommende kampe mod Spanien og Serbien om en uge.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P