International Fodbold

– De kan jo ikke alle sammen være røvkedelige personer?

Preben Elkjær forholder sig til internationale fodboldspilleres relation til medierne.

Preben Elkjær og Nicole Marchand på den røde løber ved Sportens Stjerner.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

– De kan jo ikke alle sammen være røvkedelige personer, vel?

Ofte gentages de samme generiske svar af fodboldspillere, og det er noget, Preben Elkjær bestemt ikke bryder sig om.

Det sætter den danske landsholdslegende ord på, da han er med som gæst i Viktor Fischers podcast Indersiden på DR.

Her fortæller Elkjær blandt andet, at afstanden mellem spiller, journalist og tilskuer nu om dage er enorm.

Preben Elkjær og Nicole Marchand på den røde løber ved Sportens Stjerner.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Fodboldspillere stiller kun op til interviews, hvis de bliver bedt om det, de træner på lukkede træningsområder og man siger ikke noget af frygt for at blive misforstået.

– Jeg kan godt forstå, at spillerne passer på. Jeg kan dog ikke fortstå, at de passer så meget på.

Er det ikke meget at forvente af spillere, at de skal sige noget, hvis ikke de er sådan?

– Jo, de skal jo ikke gøre noget, de ikke har lyst til, men de kan jo ikke alle sammen være røvkedelige personer vel, fortæller Preben Elkjær i DR-podcasten.

– De bliver blokeret i at sige, hvad de mener, for der skal ikke være noget ballade, og der står en mand ved siden af og optager samtalen for at sikre, at der ikke kommer noget ud, som spilleren ikke siger.

Preben Elkjær understreger, at kritikken primært er rettet mod internationale fodboldspillere.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P