Champions League

Bisseck blev kåret til banens bedste: Ved, hvor god han er

Yann Bisseck spillede en flot kamp onsdag aften mod Arsenal – og får flotte ord med på vejen af sin cheftræner.

Simone Inzaghi under Inters kamp mod Arsenal.
Foto: Claudia Greco/Reuters/Ritzau Scanpix

For mindre end halvandet år siden løb han rundt i den danske 3F Superliga.

Onsdag aften startede Yann Bisseck inde for Inter, da Arsenal bød op til dans i Champions League.

Her var han med til at holde nullet i den italienske storklubs 1-0-sejr.

Efter slutfløjt blev han hædret som kampens spiller af Sky Sports Italy.

Samtidig har Inter-cheftræner Simone Inzaghi også sat ord på den tidligere AGF-stoppers flotte præstation:

– Bisseck var virkelig god, men han behøver ikke at bevise noget overfor mig.

– Jeg ved, hvor god han er, og han har spillet to fantastiske kampe mod hold som Manchester City og Arsenal i denne sæson.

– Hans eneste problem er, at vi har andre dygtige forsvarsspillere på holdet, så han kan ikke spille hele tiden. Men jeg ved, hvor god han er, siger Inter-cheftræneren til UEFA.

Den 23-årige tysker står i denne sæson noteret for 11 kampe for Inter.

Med onsdagens 1-0-sejr har Inter nu hentet 10 point i fire kampe i Champions League, hvilket pointmæssigt rækker til en aktuel delt andenplads i det nye format.

Værd at bemærke er det, at den italienske storklub endnu ikke har indkasseret et mål i denne sæsons udgave af Champions League.

Du kan se højdepunkter fra kampen i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P