AGF ansætter tidligere FCK-stopper til U17-holdet
Torsdagens trænerrokade i AGF betyder, at man nu har hentet en tidligere FCK-spiller ind.
Nicklas Backman forlader sin stilling som U17-cheftræner i AGF.
I stedet skal han være assistenttræner for Uwe Rösler på klubbens førstehold med fokus på transition.
Det har AGF oplyst torsdag.
I samme ombæring oplyses det, at Nicklas Backmans afløser på U17-holdet bliver lidt en af kending i dansk fodbold.
Således skal islandske Ragnar Sigurdsson fremover tage sig af de unge AGF-talenter.
Den 38-årige tidligere islandske landsholdspiller nåede i sin karriere at tørne ud for F.C. København ad to omgange.
Senest var fra vinteren 2020 til vinteren 2021.
I alt står han noteret for 110 kampe i FCK-trøjen.
Derudover har han 96 A-landskampe for Island under bæltet.