Oddset Pokalen

Rösler varsler ændringer, men: Skifter ikke et helt hold

Uwe Rösler kommer til at rotere sine spillere mod Skive IK i Pokalen – men ikke dem alle.

Uwe Rösler under AGF's kamp mod Lyngby Boldklub.
Foto: Ernst Van Norde/Ritzau Scanpix

Torsdag går det løs, når AGF gæster Skive IK.

Her skal man forsøge at spille sig i kvartfinalerne i Oddset Pokalen.

AGF-cheftræner Uwe Rösler fortæller forud for opgøret, at han har i sinde at rotere på holdet, så dem, der har brug for en pause, kan få det.

– Jeg tror, at vi kommer til at lave ændringer – men ikke mange. Vi stoler på vores trup, og det giver ikke mening at have en trup, hvis ikke vi stoler på den.

– Så selvfølgelig vil jeg foretage ændringer, siger han indledningsvist til Campo og de øvrige fremmødte medier ved tirsdagens AGF-træning.

Den tyske træner kommer dog ikke til at rotere vildt på sit AGF-mandskab.

Han har i sinde at træde en anelse mere varsomt.

– Jeg har selvfølgelig for øje, hvad der skete med andre Superliga-hold i pokalturneringen, som har foretaget en hel del ændringer. Det kommer vi ikke til at gøre. Det lover jeg.

– Men vi bliver jo nødt til – især med henblik på søndagens kamp (mod FCK, red.), som er en stor kamp for os – at foretage ændringer. Truppen skal bevise sit værd, alle skal bidrage.

– Vi vil til Pokalfinalen, og alle skal bidrage på vejen dertil. Men jeg kommer ikke til at ændre 10 spillere, det er helt sikkert, lyder det fra Uwe Rösler.

Både Randers FC og FC Nordsjælland har tabt til 3. divisionsklubben Brabrand IF i dette års Oddset Pokalen.

Kampen mellem AGF og Skive, der holder til i 2. division, spilles torsdag klokken 18.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P