3F Superligaen

Ny AGF’er har fået fin start: Vil spille så meget som muligt

AGF’s nye nordmand er glad for den start, han har fået i Aarhus.

AGF's Kristian Arnstad i superligakampen mellem Viborg FF og AGF på Energi Viborg Arena, søndag den 6. oktober 2024.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

Fra Stabæk til Anderlecht – fra Anderlecht til AGF.

21-årige Kristian Arnstad har taget en noget atypisk vej og er nu endt i den aarhusianske Superligaklub.

Her mener han selv, at han har fået en god start, selvom han ikke er helt spillet ind på Uwe Röslers mandskab endnu.

Noget, han ønsker at lave om på.

AGF's Kristian Arnstad i superligakampen mellem Viborg FF og AGF på Energi Viborg Arena, søndag den 6. oktober 2024.
Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix

– Jeg er klar til at spille. Jeg ønsker selvfølgelig at spille så meget som muligt, fortæller Kristian Arnstad.

Den norske midtbanespiller har fået minutter i seks Superliga-kampe, hvor det er blevet til tre startpladser, og en enkelt pokalkamp fra første fløjt.

En godkendt start, hvis Arnstad selv skal sige det.

– Jeg synes, jeg har fået en fin start. Vi har gjort det godt, vi ligger i en god position, og jeg er vældig glad for at være her, siger han.

Det er ikke kun den personlige start, som Arnstad er tilfreds med.

– Vi ligger på andenpladsen, og vi spiller god fodbold til tider, vil jeg sige. Det er det, vi ønsker at gøre – samtidig med at vi vinder kampe, hvor vi spiller knapt så godt, mener Kristian Arnstad.

AGF’er om fysikken efter skade: Blev kastet for løverne

Nordmanden kom til AGF den 31. august for en anslået transfersum på 10 millioner kroner ifølge transfermarkt.com.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P