
Mendy slår City i retten: Skal have flere millioner tilbage
Benjamin Mendy har god grund til at smile over en netop afsluttet retssag.

73 millioner kroner.
Det er, hvad Benjamin Mendy kan se frem til at få udbetalt af Manchester City, efter han slæbte den engelske storklub i retten – og nu har vundet.
Det skriver flere engelske medier, herunder The Mirror og Sky Sports.
Årsagen bag søgsmålet var, Manchester City ikke udbetalte løn til ham i en periode på næsten to år fra 2021 til 2023.
Det var i den periode, hvor den i dag 30-årige franskmand var anklaget for blandt andet flere tilfælde af voldtægt.
Siden er han dog blevet frifundet for anklagerne, hvorfor han slæbte City i retten for at få den ubetalte løn.
Han sagsøgte i første omgang for næsten 100 millioner kroner.
Benjamin Mendy kom til Manchester City i 2017 fra franske AS Monaco.
Her nåede han at notere sig for 75 kampe.
I dag tørner han ud for Lorient i den franske Ligue 2.