Champions League

Liverpool-stjerne efter storsejr: Første mål vandt os kampen

Liverpool storsejrede tirsdag aften, og ifølge Cody Gakpo skyldes det særligt det første mål.

Cody Gakpo og resten af Liverpool fejrer en scoring.
Foto: Molly Darlington/Reuters/Ritzau Scanpix

Efter en times spil stod der fortsat 0-0 mellem Liverpool og Bayer Leverkusen tirsdag aften.

Ved slutfløjt viste måltavlen 4-0.

I kølvandet på opgøret fortæller Cody Gakpo, der selv noterede sig for en af scoringerne, at Liverpools første mål var det, der gjorde udfaldet.

– Det er et godt resultat mod et godt hold. De spillede en virkelig god kamp, men vi blev ved med at skabe chancer og forsvare os godt.

– Det første mål vandt os kampen, siger han til Amazon Prime.

Netop første mål blev scoret efter en flot pasning fra Curtis Jones, der fandt Luis Diaz.

– Fantastisk aflevering fra Curt. Det var virkelig vigtigt, at vi fik åbnet kampen. Det gjorde det hele lettere, siger Cody Gakpo.

Luis Diaz noterede sig sidenhen for et hattrick.

Med sejren er Liverpool det eneste hold, der har hentet 12 point i fire kampe i den nye udgave af Champions League.

I den hjemlige Premier League topper Merseyside-klubben også tabellen.

Næste opgave for Liverpool er lørdag hjemme mod Aston Villa.

Du kan se højdepunkter fra tirsdagens kamp i videoen øverst i artiklen

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P