
Av, Chelsea: Stjerne tvivlsom til weekendens storkamp
Cole Palmer missede Chelseas træning, fortæller klubbens manager.

Cole Palmer er startet inde i samtlige Chelseas ti kampe i denne sæsons Premier League.
Men når Chelsea søndag skal i aktion igen i subtopbraget mod Arsenal, så er det ikke sikkert, at den 22-årige engelske stjerne er med.
Det fortæller Chelseas manager, Enzo Maresca, på pressemøde onsdag forud for torsdagens kamp i Conference League.
– Han trænede ikke med os i går (tirsdag, red.), og vi er nødt til at vente og se, om han kan træne med os i dag, udtaler Maresca ifølge BBC.
Cole Palmer kom til skade i knæet efter en duel i søndagens kamp mod Manchester United. Maresca ved ikke, om Palmer bliver klar til søndagens brag mod Arsenal.

– Det håber vi, men vi er nødt til at vente at se, og beslutte derefter, slutter manageren.
Chelsea spiller torsdag aften i Conference League mod det armenske hold FC Noah.