Oddset Pokalen

Skive-cheftræner: AGF er en skrækmodstander

Anders Jensen er ikke i tvivl om, at avancement mod AGF bliver svært.

Cheftræner Anders Jensen 2. divisions fodboldkampen imellem Næstved og Skive i Næstved, søndag den 20. oktober 2024.
Foto: Ingrid Riis/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Torsdag aften får Skive besøg af superligaklubben AGF i pokalturneringen.

I den forbindelse er cheftræner Anders Jensen klar til kampen, men forventningerne er lave i Skive-lejren.

2.divisionstræneren er ikke i tvivl om, at det er AGF’erne, der kommer til at opgøret som kæmpe favoritter.

– Der er ingen tvivl om, at AGF er en skrækmodstander. De har det udtryk, som de har. Der er andre superligahold, som man som 2.divisionshold gerne vil møde. Ofte kan man matche holdene på fysik og standardsituationer, men der er vi også overmatchet mod AGF, fortæller cheftræneren til Campo.

2. divisionsklubben har haft det svært i ligaregi, hvor de ikke har vundet en fodboldkamp i de seneste fem opgør. Til gengæld ser Anders Jensen pokalkampen som et godt afbræk fra ligaen.

– Det giver os en kærkommen mulighed for at komme lidt væk fra ligaen. Vi er et ungt hold, som godt vidste, at det blev en sæson, hvor vi skulle kæmpe. Vi har tabt en ud af de seneste fire, så jeg ved ikke, hvor svær en form, vi egentlig har haft.

Herudover fremhæver cheftræneren, at de med en gennemsnitsalder på 21 år er et af de yngste hold blandt Danmarks tre bedste rækker.

Uwe Röslers mandskab skal dog ikke forvente, at det unge Skive-hold på forhånd lægger sig fladt ned.

– Hvis de undervurderer vores evner til at spille med bolden, så tror jeg godt, at vi kan gøre ondt på dem. Det er et hold, som selvfølgelig har topkvalitet. Jeg vil vurdere dem som et af de bedste hold i superligaen i efteråret. Men vi er altså ubesejret mod dem i de sidste tre kampe, siger Anders Jensen.

Skive og AGF har spillet uafgjort i de seneste tre kampe, da begge tropper befandt sig i NordicBet Ligaen.
Det seneste opgør mellem klubberne fandt sted den 23. maj 2015.

Anders Jensen har tidligere været med til at levere pokalmirakler, og netop den erfaring vil han bruge til at sætte sine spillere op til kampen.

– Jeg har prøvet det her før. Jeg var sammen med Kolding i 2. divisionen, hvor vi slog både Randers og Vejle ud. Og så røg vi ud mod FC Midtjylland i kvartfinalen. Jeg ved, hvilke mekanismer, der er på spil. Men der er ingen tvivl om, at det bliver den største og sværeste kamp, som langt de fleste i truppen skal spille.

Skive-træneren drømmer om at se sine spillere på Brøndby Stadion, og den drøm kan blive til virkelighed i næste runde.

Vinderen af opgøret mellem AGF og Skive skal nemlig møde Brøndby IF i kvartfinalen, der spilles som dobbeltopgør.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P