Premier League

Martin Ødegaard træner med forud for CL-brag

Flere medier kan tirsdag berette, at Martin Ødegaard tog del i Arsenals træning.

Martin Ødegaard tager del i Arsenals træning.
Foto: Matthew Childs/Reuters/Ritzau Scanpix

Arsenal befinder sig i en resultatmæssig svær periode.

Her skal man ikke have meget forstand på hverken engelsk fodbold eller Arsenal, før fraværet af klubbens anfører, Martin Ødegaard, dukker op som en af årsagerne.

Noget tyder dog på, at bedre tid er på vej for klubben fra det nordlige London.

I hvert fald skriver blandt andre Sky Sports, at den norske kreatør tirsdag tog del i Arsenals træning.

Mediet har også del en kort video, hvor man kan se Martin Ødegaard tage del i en øvelse uden bold.

Nyheden kommer dagen før Arsenals Champions League-kamp mod Inter.

Den kommer også kort tid efter, at Ståle Solbakken har udtaget det norske A-landshold, hvor Martin Ødegaard ikke er med.

Nordmanden blev skadet under landsholdstjeneste og har ikke været i aktion for Arsenal siden slutningen af august.

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P