Bombe: Keeper har spillet sin sidste kamp for Danmark
Frederik Rønnow oplyser tirsdag, at han stopper på det danske landshold.
10 kampe på 9 år.
Det er en del af det eftermæle, som Frederik Rønnow efterlader sig på det danske A-landshold.
Tirsdag – kort før Brian Riemers første landsholdsudtagelse – oplyser han nemlig på Instagram, at han stopper på landsholdet.
Frederik Rønnow har i nærmest hele sin karriere stået i skyggen af Kasper Schmeichel, som har været det sikre førstevalg.
Er Freddy blevet befriet? – Union Berlin varslede stopDet har medført en mindre prangende rekord, som dog vidner om loyalitet overfor landsholdet. Han står nemlig noteret for 79 kampe på bænken uden spilletid. Det er flere end nogen anden dansk landsholdsspiller nogensinde.
På klubplan vides det ikke, hvor lang en aftale han har med Union Berlin.
Den 32-årige keeper forlængede dog sin aftale med Bundesliga-klubben i begyndelsen af året.
Hjemme i dansk fodbold huskes han særligt for sin tid i AC Horsens og ikke mindst Brøndby IF. Han nåede 120 kampe for sidstnævnte.
Brian Riemer udtager det danske landshold tirsdag klokken 16.00.