Schwartau brillerer: Regnede ikke med at spille så meget
Johannes Hoff Thorup er imponeret over Oscar Schwartau.
Johannes Hoff Thorup lokkede Oscar Schwartau væk fra Vestegnen.
Nu tørner det tidligere Brøndby-talent i stedet ud for Norwich City i den engelske Championship.
Her har den 18-årige dansker en stor stjerne i den tidligere FC Nordsjælland-træners bog, som er imponeret over Schwartau.
– Han bliver bedre og bedre. Vi regnede ikke med, at han ville spille så meget. Vi havde troet, at han lige skulle bruge en sæson på at udvikle sig og så konkurrere i sin anden sæson.
– Han gør det godt, og det samme gør mange af de andre unge spillere, lød det fra Johannes Hoff Thorup på mandagens pressemøde forud for tirsdagens kampen mod Sheffield Wednesday.
Oscar Schwartau står hidtil noteret for ti optrædener for Norwich, hvor fire af dem har været fra start.
Det er endnu ikke blevet til hverken mål eller assists for den tidligere BIF’er, som har kontrakt med The Canaries frem til 2028.