Medie: Lampard på blokken i stor Serie A-klub
Frank Lampard er i betragtning til et topjob i Serie A.
Frank Lampard kan træde i fodsporene af sin tidligere træner.
José Mourinho har nemlig selv haft rollen som cheftræner i AS Roma.
Den flamboyante portugiser blev dog fyret på grund af mangelfulde resultater, og den historie kan nu meget vel gentage sig med den nuværende cheftræner, Ivan Juric.
Angiveligt er Frank Lampard dermed havnet i romernes søgelys.
Det skriver den italienske avis Gazzetta dello Sport, imens den tyske journalist Florian Plettenberg stemmer i og mener at vide, at der er konkret interesse.
Frank Lampard har været uden job siden sin seneste tjans som midlertidig Chelsea-manager.
Chelsea-legenden er dog ikke den eneste, der bejler til posten som cheftræner, hvis Ivan Juric får sparket.
Mediet peger også på portugisiske Paulo Sousa, der træner Shabab Al-Ahli i Dubai, imens listen over kandidater også tæller navne som Roberto Mancini, Massimiliano Allegri og Maurizio Sarri.
AS Roma indtager i skrivende stund en skuffende 12. plads i Serie A-tabellen, hvor man blot har vundet én af sine seneste fem kampe.