Herrelandsholdet

Wieghorst om sygemelding: Følte, at jeg svigtede

I et langt interview med DR har Morten Wieghorst åbnet op omkring sin sygemelding.

Morten Wieghorst hygger med bolden i den danske landshodslejr.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Morten Wieghorst ser tilbage på den stresssygemelding, som han indgav kort efter, at han havde fået hovedansvaret for det danske Herrelandshold.

Det gør den tidligere Brøndy IF-spiller i et længere interview med DR, hvor han sætter ord på de ting, der fyldte hos ham i tiden omkring sygemeldingen.

Og selvom Wieghorst på nogle måder følte, at han svigtede, er han samtidig stolt over, at han formåede at mærke efter og sige fra.

– Alle de ting, jeg havde glædet mig til, og det ansvar og tillid, jeg havde fået, følte jeg, jeg svigtede. Det gjorde beslutningen enormt svær, men der var ikke anden udvej.

– Landsholdet var en af drivkræfterne bag, at jeg begyndte at spille fodbold, så det er en kæmpe ære og et privilegie. Situationen var bare speciel.

– Mit instinkt siger, at jeg må bide tænderne sammen og komme videre. Jeg prøver, men symptomerne bliver stærkere, og til sidst har jeg ingen anden udvej end at lytte til kroppens signaler og søge hjælp.

– Det, jeg gjorde, er ikke noget, man gør i fodbold, og derfor gør det mig stolt, at jeg var stærk nok til at sige fra, siger Wieghorst alt sammen i interview med DR.

Wieghorst skulle have taget over efter Kasper Hjulmand, som han havde ageret assistent for i årene op til.

I stedet endte det med, at Lars Knudsen blev dansk landstræner i en kort periode, og nu er det permanente valg faldet på Brian Riemer.

Ekspert: Riemer kommer ikke til at ændre noget radikalt

Populære historier

Seneste

Notifications

ANNONCE


Notifikationer

P