Lodtrækning i DFB-pokal: Kæmpebrag og danskerdueller
Der er søndag aften blevet trukket lod til 1/8-finalerne i den tyske DFB Pokal.
Ligesom alverdens øvrige pokalturneringer, kører den tyske DFB Pokal også for fuld skrue.
Her blevet der søndag aften trukket lod til 1/8-finalerne.
Lodtrækningen bød på særligt én stor kamp, mens flere af Bundesligaens danskere også kan se frem til at stå overfor hinanden.
Det store brag er mellem sidste sæsons vinder af Bundesligaen og DFB Pokal, Bayer Leverkusen, som møder Bundesligaens nuværende tophold, Bayern München.
Derudover er Jess Thorup nok ganske godt tilfreds med, at hans Augsburg-mandskab skal op mod Karslruher.
Wolfsburg-danskerne Jonas Wind og Joakim Mæhle kan se frem til et møde med Jacob Bruun Larsen og resten af Hoffenheim, mens Oscar Højlunds Eintracht Frankfurt skal forsøge at besejre Yussuf Poulsens RB Leipzig.
Se hele lodtrækningen nedenfor
DFB Pokal 1/8-finalerne
Jahn Regensburg – VfB Stuttgart
Karlsruher – Augsburg
Bayern München – Bayer Leverkusen
RB Leipzig – Eintracht Frankfurt
Köln – Hertha Berlin
Wolfsburg – Hoffenheim
Arminia Bielefeld – Freiburg
Werder Bremen – Darmstadt
Kampene er programsat til at blive spillet den 3. december