
Overblik: Bryne FK er tilbage i Eliteserien efter 20 år
Få lørdagens vigtigste nyheder om dansk og international fodbold her.


I dag kl. 21:30
Bryne FK rykker op i Eliteserien
Bryne FK er tilbage i den bedste norske række efter mere end 20 år væk fra det fineste fodboldselskab i Norge.
Det står klart lørdag aften efter 2-1-sejren mod Egersund.
Med i startopstillingen var danske Jacob Haahr, der har en fortid i Fremad Amager.
I dag kl. 18:19
Randers sætter målrekord
Randers FC var fuldstændig flyvende i første halvleg mod Sønderjyske.
Her scorede kronjyderne nemlig fire kasser, og det er faktisk første gang, at Randers scorer fire mål i to Superliga-kampe i træk.
Det skriver statistikbanken SuperStats på det sociale medie X.
I dag kl. 17:30
Danskerkasse cementerede St. Pauli-sejr
Danske Andreas Albers satte dødstødet ind, da St. Pauli besejrede TSG Hoffenheim i Bundesligaen.
Jacob Bruun Larsen blev skiftet ind for Hoffenheim.
I dag kl. 14.04
Klar til oprykningsspil
F.C. Københavns kvinder buldrer videre i 2. division.
Lørdag blev det til en sen 2-1-sejr, og man er nu klar til oprykningsspillet.

I dag kl. 11.40
Eriksen tvivlsom til Chelsea-brag
Christian Eriksen er tvivlsom til Manchester Uniteds storkamp mod Chelsea FC i Premier League søndag eftermiddag.
Det fortæller midlertidig træner Ruud van Nistelrooy til Manchester Uniteds hjemmeside.
– Vi håber og arbejder stadig hårdt på at få Christian Eriksen med i truppen. Han arbejder hårdt på at klare det i sidste øjeblik, lyder det fra hollænderen.
I dag kl. 10.42
Sønderjyske udtager trup til Randers-kamp
Sønderjyske har netop udtaget truppen til dagens kamp mod Randers FC.
Se den herunder:
I dag kl. 09.35
Lyngby forlænger med Tobias Storm
Lyngby Boldklub forlænger kontrakten med 20-årige Tobias Storm, som lægger nu er at finde hos de kongeblå frem til 2027.
Læs mere her:

I dag kl. 08.18
Martin Braithwaite scorer for Gremio
Martin Braithwaite kom lørdag nat på tavlen for sin brasilianske klub Gremio, der spillede 2-2 mod Fluminense.
Se mål og højdepunkter fra kampen her:
